![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
| Forside :: Om ÅBTK :: Arkiv | ||||||||||||||||||||||
| Bestyrelsen Sportslig ledelse Projekt udvalg Historien Vision Nyheder Arkiv PitStop - præstationsfremmende mad |
ARKIV -
ÅBTK skrev historie med fem deltagere i juniorrækken Godkendt indsats med en førsteplads til Simon Fisher og en andenplads til Tobias Lau I weekenden d. 14-15. marts afviklede Nørreå Ungdoms Top 12 i Hammerhøy Hallen. Til stævnet var Århus BTK repræsenteret med: Simon Fisher (U21) Tobias Lau (Hr. jr.) Alexander Schou-Jørgensen (Hr. jr.) Michael Jørgensen (Hr. jr.) Rasmus Brunbjerg (Hr. jr.) Sebastian Schubert (Hr. jr.) Mie Jacobsen (Dame jr.+ U21). Deltagelsen i Herre Junior rækken var historisk, da det var første gang nogensinde (!), at en klub har fem deltagere i samme række ved et Top 12 - en præstation som siger noget om bredden af Århus BTK’s ungdoms elite. Ved stævnet udmærkede Simon Fisher sig ved at vinde en afbudsramt, U21 række. Simon hev sejren hjem ved at besejre samtlige af rækkens øvrige spillere, og var reelt kun presset i ”finalen” mod Søren E. Nielsen fra Ribe. En kamp som Simon vandt 3-1 i sæt. Stævnet forløb, som det er kutyme ved Top 12 med 6 kampe lørdag, og 5 kampe søndag. Det betød at lørdagen blev et ”mini-klubmesterskab” da pulje to bestod af de fem spillere fra Århus, og deres træningskammerat Nichlas Middelhede fra Team Nørreå. I Herre Junior rækken var der ikke de store overraskelser undervejs. Tobias sluttede på en flot 2. plads efter landsholdskollegaen, Jonathan Groth. Tobias tabte det indbyrdes opgør med 3-2 efter en flot kamp med mange gode dueller. De øvrige ”århusianere” i rækken fordelte sig bredt i feltet. Blandt de fremhævelsesberettigede meritter var Michael Jørgensens 3-0 sejr over Asbjørn Reenberg fra Hillerød, samt Michael’s tætte nederlag til vinderen, Jonathan Groth. Michael var, sammen med Tobias, de eneste der reelt formåede at presse Jonathan Groth denne weekend. Derudover fortjener Alexanders, lidt overraskende, sejr over Tobias også anerkendelse. I år havde DBTU valgt at lave en kombineret dame junior og dame U21 række. I rækken var en af favoritter Mie Jacobsen. Mie startede lørdagen med 6 sejre – endda uden sættab. Søndag startede i samme tempo. Da Mie havde spillet 10 kampe hed scoren 10-0 og 30-0 i sæt. Desværre sluttede Mie af med to ”trælse” nederlag til landsholdskollegaerne, Pernille Agerholm og Izabell Nørlem, hvilket betød at Mie måtte tage til takke med en 3. plads. Samlet set kan weekenden betragtes som en moderat succes. Der blev kæmpet som det hører sig til, enkelte dumme kampe blev tabt, og enkelte overraskende positive resultater blev det plads til. Stævnet var flot arrangeret af Nørreå, hvor der var få fingre at sætte på selve afviklingen. Dog er det aldrig rart at man skal forlade spillehallen, for at gå
Århus BTK havde 7 spillere til de jyske mesterskaber - og alle kom hjem med metal. Mesterskaberne blev i år blev spillet i kæmpehallen Gigantium i Ålborg. Forholdene til at spille bordtennis i den store hal, hvor der var opstillet næsten 60 bordtennisborde, var rigtigt fine, og det blev en weekend med mange gode kampe. Århus BTK’s spillere gjorde det godt og hentede mange medaljer med hjem. Størst medaljehøst fik Alexander Schou-Jørgensen, der hentede to individuelle jyske mesterskaber i eliterækkerne samt en sølvmedalje og en bronzemedalje. I Dame Elite blev Rikke Jensen jysk mester. Resultater fra JM Dame Elite: 1. Rikke Jensen, 2. Mie Binnerup Jacobsen. Herre Elite: 3. Alexander Schou-Jørgensen. Herre klasse 2: 7. Rikke Jensen. U21A: 1. Alexander Schou-Jørgensen. Herre Junior A: 1. Alexander Schou-Jørgensen, 3. Alexander (i midten) og Michael (th.) og Mie (tv.) vandt hhv. guld og bronze og bronze i Herre Junior A.
Rejsebrev nr. 2 fra Tobias Lau Bordtennis med jakke og handsker Efter fire timer i bus, ti timer i fly, samt yderligere tre timer i bil kom jeg langt om længe hjem igen. Turen er nu slut, og den har efterladt en masse indtryk. Dagene fortsatte med at se ud, som jeg beskrev dem i min sidste beretning. Eneste undtagelser var jule- og nytårsaften samt om søndagene. Om søndagen trænede kineserne ikke, men holdt i stedet hviledag, så vi sov derfor længe der, og trænede med os selv om eftermiddagen. Hviledag i Kina betyder ikke nødvendigvis, at de alle sammen hviler. Nej, det betyder nærmere, at der ikke er arrangeret træning, men det holdt dog ikke spillerne fra selv at træne med hinanden. Også om aftenen, når vi danskere skulle servetræne, stod der tit spillere og enten servetrænede eller trænede med hinanden. Om det er fordi, at de ikke har andet at lave, eller simpelthen bare synes, det er sjovt at træne hele tiden, skal jeg ikke kunne sige. Men imponerende at de også selv træner om aftenen og på hviledagene, når de i forvejen træner to gange hver eneste dag. Trafik-kaos Den 24. og 31. trænede vi begge dage kun det tre timers lange morgenpas. Derefter spiste vi frokost, og tog så ind i byen. At færdes i den kinesiske trafik er simpelthen noget af det mest sindssyge, jeg har prøvet længe. De kører som død og helvede, og gør lige hvad der passer dem, og hvad der er lettest for dem selv. Om de overhaler inden- eller udenom virker de forholdsvis ligeglade med, ligesom det næsten er mere regel end undtagelse, at ignorere det røde lys. Det mest anvendte instrument (efter speeder og bremse) er uden tvivl hornet. De dytter konstant. Om det er for at gøre andre trafikanter opmærksomme på, at de kører dårligt, tvivler jeg på, da det ville være utroligt dobbeltmoralsk. Det er nok nærmere for at indikere, at her kommer jeg, så I har bare at flytte jer, men det er som om, at det mister effekten en smule, når samtlige biler gør brug af samme taktik. Når der er et kryds hvor to veje krydser hinanden, er det som at være i en labyrint, hvor det gælder om at finde den hurtigste og letteste vej over. Ind og ud i mellem forskellige biler og busser. En taxa i Kina er ca. 10 gange så billig som i Danmark vil jeg skyde på, men også ca. 10 gange så farlig at færdes i. Mens vi sad i en taxa, oplevede vi, at der var en bil der kørte ind i siden af os. Ganske stille heldigvis, så der skete ikke noget. Taxachaufførens reaktion på dette var, at kigge bebrejdende på ham der havde gjort det, samtidig med, at han rystede på hovedet. Mere gjorde de ikke ved det, så noget kunne tyde på, at det bare var hverdagskost for dem. Jul på kinesisk Inde i byen oplevede vi også mange ting, som ikke ville være gået i Danmark. F.eks. så vi en mand, der sad med en papkasse fuld af helt små hundehvalpe, der højst var et par uger gamle. Dem sad han og solgte og viste frem til alle mennesker. Hvis en person gik forbi, løftede han en af dem op, og hvis ikke personen var interesseret, gav han bare slip på hvalpen og lod den falde den i kassen oven på alle de andre små hundehvalpe, som om det var et stykke legetøj, der ikke kunne gå i stykker. Det virker ikke til, at de behandler dyr på helt samme måde, som vi gør herhjemme i Danmark. Vi var inde i et stort center, som havde en masse butikker fyldt op med kopivarer til billige priser. Vi fik da også købt lidt af hvert. Derudover var vi i en dvd-butik. En dvd kostede 13 Yuan, hvilket svarer til ca. 10 danske kroner. Til gengæld fandt vi så ud af, at det ikke var alle dvd’erne der virkede lige godt. Nogle manglede lyd, og andre hakkede, men det havde vi også regnet lidt med på forhånd. Vi nåede også at lægge et visit forbi en bordtennisbutik, hvor nogle var mere ivrige end andre efter at få fat i en masse bordtennistrøjer. Både juleaften og nytårsaften var vi på restaurant. Juleaften var vi på en kinesisk en af slagsen. Det var meget specielt i forhold til, hvad vi er vant til, men maden smagte rigtig godt, og det var meget sjovt at prøve. Vi sad ved et stort rundt bord, hvor al maden blev sat inde på midten. Man kunne så dreje rundt på det, så maden kom hen til en. Foran os havde vi hver vores gryde, hvor maden skulle koges i, inden vi spiste den. Det var meget sjovt, selvom der var en del arbejde i at tilberede maden, før man kunne putte den i munden. Nytårsaften var vi på en noget mere velkendt restaurant; nemlig Pizza Hut. Det var en sand fornøjelse, eftersom vi var ved at blive lidt trætte af den samme mad hjemme på centret. Desværre så vi ikke noget fyrværkeri nytårsaften. Det skyldes naturligvis, at det kinesiske nytår ligger senere. Vi havde dog fået fortalt, at der muligvis ville være lidt fyrværkeri, men det var der altså ikke. Opvarmning med jakke og handsker Hvad der til gengæld var masser af, var kulde. Specielt nogle dage omkring jul var det meget koldt. Udenfor var det helt ned til minus 12 grader, og det kunne også godt mærkes indenfor. Det betød, at vi om morgenen ofte varmede op med jakker og handsker på. Tit skulle vi også et godt stykke ind i træningen, før vi smed træningsbukserne og bare havde shorts og T-shirt på. Langt de fleste kinesere kunne hverken snakke eller forstå engelsk. Der var dog enkelte undtagelser, og nogle af de spillere, som godt kunne snakke engelsk, var med os inde i byen, når vi var derinde. De fortalte blandt andet, at kineserne allerede stopper med at gå i skole når de er 13-14 år. Derfor laver de spillere, der er over den alder, ikke andet end at spille bordtennis. De fortalte også, at centeret havde endnu en hal, som vi aldrig nåede at se. I den hal trænede de helt små spillere, mens de ældre trænede i den hal, hvor vi var. De yngste spillere var helt ned til seks år. Oppe over hallen var de værelser, som spillerne bor på. De bor mellem fire og seks spillere på hvert værelse. Da jeg spurgte, hvad de så lavede i pauserne, når de nu ikke gik i skole, svarede de, at de sov eller slappede af. Så man må sige, at de ikke har så meget andet end bordtennis at tænke på. Af bemærkelsesværdige ting vi lagde mærke til dernede, og som hvert fald er meget anderledes end fra Danmark, kan nævnes, at centeret havde en hund, som under hver træning løb rundt mellem borde og spillere. Engang i mellem begyndte den at gø ret kraftigt, og så plejede spillet som regel at stoppe, mens alle kiggede på den. Disciplin på kinesisk I Kina er der tilsyneladende ikke en lige så stram rygepolitik. Det kunne ses ved, at trænerne ofte gik rundt med en smøg i munden, mens vi trænede. Jeg så sågar en træner, der stod og kørte kinatræning med en 10-årig dreng, mens han havde en cigaret hængende i mundvigen. Derudover er der en helt anden opdragelse og disciplin. Når træneren sagde noget, hørte alle efter og sagde ikke noget. Før og efter hver træning samledes spillerne, og stillede sig på to lige rækker foran deres træner, som så evaluerede på passet. Under et eftermiddagspas lagde vi i starten mærke til, at en af spillerne stod ude bag banden med fronten ind mod væggen og kiggede direkte ind i denne. Sådan blev han stående i de to en halv time, som træningen varede. Da vi spurgte en af spillerne hvorfor han stod sådan, sagde han: ”trouble”. Om han var bange for, hvad træneren ville sige til ham, eller om han prøvede på, at få det ud af hovedet og tænke på noget andet ved at stå og stirre stift ind væggen i to en halv time i træk, skal jeg ikke kunne sige. Men mærkeligt så det hvert fald ud. Nu er jeg så kommet hjem igen efter en meget lang og anderledes træningslejr. Det har været en rigtig stor oplevelse, og jeg har fået meget ud af det bordtennismæssigt. Ingen tvivl om det. Nu gælder det bare om, at fortsætte med at træne ligeså godt, som vi gjorde i Kina. Tobias Julelejr 2008 i Stautrup. Deltagere fra seks klubber i hele Østjylland I dagene efter jul blev der afholdt julelejr arrangeret af Århus BTK. Klubber fra Østjylland herunder VRI, Stautrup, Aabyhøj, Odder, Grenå og Viby havde repræsentanter på lejren. Under kyndig bordtennismæssig ledelse af Jesper ”Stef” Steffensen og brødrene Christian og Morten Bak blev det til to gode dage med træning og en efterfølgende turnering. Julelejren er en del af ÅBTKs elite-bredde-koncept, der skal gøre Århus-egnen til Danmarks bordtennisområde nummer et. Ved at stille trænere og faciliteter til rådighed vil ÅBTK hjælpe de mindre klubber til at give nye spillere udfordringer, som klubberne vil have svært ved at løfte selv. Det er anden gang i denne sæson, at ÅBTK afholder lejr for klubberne i Århus. Der blev trænet rigtig godt i de tre skemalagte pas og de 23 deltagende spillere fik i den grad brændt noget krudt af - dog ikke mere end at aftenen blev brugt på mere bordtennis og en fodboldturnering. For lige at gøre resultaterne for den afsluttende turnering klar, så ser de således ud: Turnering for årgang 2000 og 1999: 2. Oliver Møller Poulsen, Stautrup. Turnering for årgang 1998, 1997 og 1996: 1. Rasmus Laursen, Aabyhøj. 2. Martin Krause Bojesen, Aabyhøj. Fighterpræmierne gik til: Der blev som nævnt trænet tre pas hvor fokus var meget på bevægelse, forhåndsteknik og selvfølgelig at forsøge at genfinde formen. Alle områder blev væsentligt forbedret hos alle spillere til trænernes store glæde. En stor tak skal lyde til spillerne for deres gode indsats og eksemplariske opførsel – det var en sand fornøjelse. Samtidig en stor tak til Henrik (m.fl.) for lækker mad og drikke under hele lejren. Vi glæder os til at være med igen næste gang. Med venlig hilsen ”Stef”, Christian og Morten
Træning på kinesisk. Og Kinatræning på dansk ... Tobias Lau rapporterer fra træningslejren i Kina Efter en lang rejse ankom vi (Nicky Marx, Sebastian Haack, Jonathan Stonor, Jonathan Groth, Mads Sørensen og jeg) til vores bestemmelsessted i Kina: bordtenniscentret i Shijia Zhuang. Selve rejsen gik fint. Først fløj vi i cirka ni timer, hvorefter vi blev hentet i Beijing lufthavn og kørt resten af vejen i bus i cirka fire timer. Stedet hvor vi bor er udmærket. Vi har fået nogle af de bedste værelser på centreret. De minder om ganske almindelige hotelværelser. Specielt de store senge og fladskærms-tv så indbydende ud, da vi kom. En af delene viste sig dog at skuffe os fælt. Da jeg ville smide mig ned i sengen i udmattelse efter en lang rejse, fik jeg mig noget af et chok. Den var knaldhård. Uden sammenligning den hårdeste seng jeg nogensinde har ligget i. Det er en stor, fin, eksklusiv træseng, problemet er bare, at det er jordens tyndeste madras, der ligger ovenpå. Vi fandt dog nogle bløde tæpper, som vi lagde under lagenet, så det nu er muligt at ligge i sengen, uden det føles som at ligge på gulvet. Jeg er nu stadig spændt på, hvordan vores kroppe vil reagere, når vi har været her i nogle uger. Ingen plads til ballon Hallen vi spiller i, er stor. Der står i alt 40 borde deri. Det kan da også kun lade sig gøre, fordi der ikke er synderligt meget plads mellem disse. Afstanden fra bordene og ud til banderne er heller ikke specielt stor, så det er ikke en mulighed at gå ud at spille lidt ballon eller andet sjovt, hvis man bliver træt under en øvelse. Spilleforholdene er altså ikke helt, hvad vi er vant til hjemme i Danmark, men vi har hurtigt vænnet os til det hernede. Træningen foregår på den måde, at spillerne er delt op i hold. Det bedste hold spiller på de bedste borde, det næstbedste hold på de næstbedste borde osv. Vi har her i starten trænet på både det bedste og det næstbedste hold. De dårligste spillere på det bedste hold og de bedste på det næstbedste vil jeg vurdere til at have omkring samme niveau som os. Vi har nu været her i fem dage (vi trænede ikke den første dag, da vi først ankom sent), og der er ved at danne sig et mønster i både dagsforløbet samt træningen. Vores dag har indtil videre set ud som følger: 7:30 Morgenmad 8:20 – 11:20 Træning 11:50 Frokost 14:50 – 17:20 Træning 17:30 Aftensmad 19:30 – 20:15 Servetræning 22:00 I seng Den første træning varer, som man kan se, i tre timer, mens den anden varer i to en halv. Træningen om morgenen har stort set været den samme alle dage, og det har træningen om eftermiddagen også. Første træning ser typisk således ud: Alle øvelserne kører man i et kvarter hver. Dvs. at vi f.eks. kører FH frit over hele bordet i en halv time i alt. Det er rimelig hårdt, specielt fordi kineserne er utroligt sikre både i deres angrebs- og forsvarsspil. Eftermiddagspasset ser en smule anderledes ud: Kina-træning på dansk Efter de to første øvelser kører vi kinatræning med hinanden. Kineserne er noget mere rutinerede til dette, end os der står til ESAA morgentræningen tirsdag og torsdag i kælderen på Sct. Anne Gade, men det er der vel heller ikke så meget at sige til, eftersom de har gjort det hver eneste dag i en årrække. Kinatræningen er meget givende, da det er helt frit. Man bestemmer selv, hvad man kører, og man får kørt en hel masse bolde. Sværere bliver det, når det er os danskere, der skal lægge boldene til kineserne. De er vant til en lidt højere standard, end den vi har. Specielt visse personer havde svært ved det i starten, hvilket resulterede i nogle højlydte, men velmente grin, fra personens kinesiske makker. Sjovt var det. Men som man siger, øvelse gør mester, og vi er så småt alle ved at komme efter det. Ris i rigelige mængder For at snakke om noget helt andet, har vi med glæde kunne konstatere, at maden faktisk er helt okay. Godt nok en smule ensartet, for ikke at sige særdeles ensartet. Men den smager fint, og der er rigeligt af den. Til morgenmad er der brød med tilhørende marmelade og kødpålæg. Derudover er der også spejlæg. Ikke det mest alsidige morgenmåltid, men så er det heldigt, at den medbragte Nutella, stadig er langt over halv fuld. Til frokost og aftensmad er der ris. Masser af ris. Ved siden af det er der forskelligt kød (hvilket, har jeg ingen ide om) og grøntsager. Nudler har vi ikke fået serveret endnu. Til gengæld var der, som en bonus, pomfritter på menuen i aftes, hvilket bragte stor glæde i vores lille danske lejr. Alt i alt må jeg sige, at vi har haft en fin start på lejren. Træning er hård, men god, og der er fin mad. Det var alt for denne gang. Jeg vender tilbage med mere på et senere tidspunkt. Mange hilsner til jer alle Tobias Julegaver til bordtennis-folket Topbordtennis i stride strømme. Eliten og begynderne spiller i samme hal. Samarbejdet melem nogle af Århus bordtennisklubber om den fælles klub Århus BTK, har fået en fantastisk start. Halvvejs i sæsonen ligger førstedivisionsholdet, jyllandsserieholdet, juniordivisionsholdet og drengedivisionsholdet alle på førstepladsen med maksimumpoint, mens andendivisionsholdet ligger på en andenplads. I denne weekend prøver vi at gentage successen fra hjemme-kampene i september, hvor vi fik samlet mange aktiviteter på samme tid i Højvangsskolens Idrætshal, hvilket skabte en rigtig god stemning omkring kampene. Drengedivisionskampene er desværre blevet aflyst pga. sygdom. Men ellers spilles både lørdag og søndag, en andendivisionskamp og en førstedivisionskamp på samme tid. Derudover vil der lørdag blive afviklet en runde i DGI’s holdturnering for yngre drenge, og søndag vil der være en turnering for Stautrup’s og VRI’s yngste spillere, og Bordtennisexperterne BTE møder op med nogle gode juletilbud. Hovedbegivenheden er de to førstedivisionskampe, hvor Århus BTK møder henholdsvis nummer 2 og 3 i rækken. Kan holdet vinde disse er opryning til Elitedivisionen næsten sikret. Vi håber at mange vil komme og bakke op om holdet. Bliver oprykningen en realitet kan vi fra næste år få rigtig topbordtennis i Århus, blandt andet med kampe mod Roskildes meget omtalte elitedivisionshold, der som grundstamme har de danske holdeuropamestre Michael Maze, Allan Bentsen og Finn Tugwell. Se spilletidspunkterne under det enkelte hold. |
|||||||||||||||||||||
![]() |
18/03 2008: Så er der referat fra 4 jyders dobbelttur på Sjælland. |
![]() |
04/12 2007: Jakob beretter om German Open 2007 her på aabtk.dk |
![]() |
27/11 2007: Et enkelt point i fire kampe, det er hvad weekenden bød på. |
![]() |
14/11 2007: Jakob besejrede danske Kasper Sternberg da Spårvägen klarede uafgjort mod de reagerende mestre fra Eslöw. Læs mere på Spårvägens hjemmeside. |
![]() |
06/11 2007: 3 Århus BTK'ere skal til Top 12. |
![]() |
|
Tirsdag d. 4. december 2007
German Open 2007 - beretning fra en århusiansk deltager. Forberedelserne: Forberedelserne var ikke 100 procent koncentreret mod German Open, da jeg lige var startet i Sverige fjorten dage før afgangen mod Bremen, og havde besluttet at lægge alt fokus på, at præstere i min nye svenske klub. Selvfølgelig havde jeg tænkt på German Open, men var kommet frem til den konklusion, at hvis jeg startede godt I Sverige, ville jeg komme til Tyskland i god form og med masser af selvtillid. Så nøglen til at præstere i Tyskland lå i at få en god start i Sverige. Samtidig vidste jeg, at den måde jeg vinder kampe på til Pro Tours ikke er så forskellig fra hvordan jeg vinder dem i Sverige. Denne viden gjorde mig rolig, og fik mig til at fokusere på det rigtige. Jeg fik den start i Sverige, som jeg havde ønsket mig, så jeg tog til Tyskland i super form og fyldt med selvtillid. German Open 2007: Jeg taber begge mine singler i kvalen, men ikke uden chancer. Den største og bedste chance var i den første kamp mod Kolarek. Her står kampen 2-2, og jeg fører med 8-3, sættet bliver tabt med 11-9 og derefter taber jeg så 6 sæt med 11-9. Jeg taber til Chiang med 4-2, igen med store chancer for at komme i afgørende sæt, jeg fører 4-0 i 6 sæt, og brænder her efter 3-5 store oplæg. I U21, hvor kampene spilles bedst af fem sæt, får jeg igen en svær lodtrækning, da jeg er så uheldig at møde den fremad stormende japaner, Kenji Matsudaira, som slog Trinko Keen ugen før German Open. Ham kan vi godt regne med, at se mere fra i fremtiden. Jeg starter gruppen med sejr mod den unge Englænder Gavin Evans, som regnes for en af de bedste ungdomsspillere i Europa. Jeg vinder denne kamp utrolig let, og uden besvær. Man kan tydeligt mærke forskel, når man går fra den “normale” turnering over til U21, tempo, taktik og mentalt er kampene på et andet niveau. I gruppens anden kamp møder jeg Kenji fra Japan, her kommer jeg foran 2-1, og igen har jeg chancer for at skabe en mindre overraskelse, men igen bliver jeg gjort opmærksom på, at man skal vinde alle sæt, og på det her niveau kan ikke forvente at de andre laver fejlene. Kampen bliver tabt 3-2. Konklusionen på German Open 2007: Spillemæssigt kan jeg ikke gøre det bedre. Jeg spiller på absolut top niveau, jeg spiller i perioder fantastisk bordtennis. Jeg spillede taktisk nøjagtigt, som jeg gerne ville, og formåede at ændre undervejs, og mentalt gennemførte jeg kampene lige præcis, som jeg skulle. Når alt går op i en større enhed, så har jeg niveauet til at spille helt lige op med to klasse spillere, og jeg føler faktisk at med lidt marginaler, så får jeg en enkelt sejr mod en af de to gruppe vindere. Jeg er sikker på at hvis jeg fortsætter den udvikling jeg har haft i denne sæson, hvor jeg har været skadefri og har kunnet træne bordtennis 8-10 gange om ugen, så vinder jeg begge puljer om et år! Det vigtigste jeg lærte af German Open 2007 er, at alle slår alle. I bordtennisverden er bredden helt enorm, så det handler om at være kølig i de afgørende situationer, og tage chancen når man får den. Jakob A.
German Open 2007 var min første Pro Tour i sæsonen 07/08. Turneringen blev afholdt fra den 7. november til den 11. november, og fandt sted i Statt Halle i Bremen, hvor der tidligere er blevet afviklet VM for hold. Udover den altid gode tyske planlægning og organisation, bød turneringen også på det måske stærkeste startfeltet nogensinde til en Pro Tour, ikke mindre end de 32 bedste spillere i verden var til start, måske ikke det bedste udgangspunkt for mig, som havde forhåbninger om at levere nogle overraskelser. Uanset hvad, så var det med en kolossal spænding og glæde jeg rejste mod Tyskland den. 6. november.
Som altid gik mine tekniske og taktiske tanker i forberedelsen meget på at søge halvlang, spille meget forhånd, og tage de rigtige beslutninger, det vil sige at spille med de rigtige retninger og variere åbningerne osv. Disse ting er fundamentet i mit spillesystem. Udover det fik jeg kørt meget serv og retur, da jeg ved det er her kampene afgøres, når man spiller mod nye og ukendte spillere. Jeg har lært ikke at forvente, at man skal ned og spille super, og spektakulært bordtennis, men derimod ved jeg at kampene bliver vundet på taktik, få fejl og de små ændringer på de vigtige tidspunkter i kampene. Kvalifikationen til Pro Tours går ud på hårdt arbejde, også for de bedste i kvalen.
Helt som forventet fik jeg en utrolig svær lodtrækning. Jeg kom i pulje med Tomislav Kolarek fra Kroatien og Chiang Hung-Chieh fra Taiwan. Jeg ved at begge kan spille bordtennis på højt meget niveau, men samtidig havde jeg slået Kolarek sidst, og vidste at Chiang er en ung og uerfaren spiler, som kan blive nervøs. Når det er sagt, så er der kun en ting at sige om Chiang – han er en verdensklasse spiller, og han har blandt andet vundet over Oh Sang Eun og Vladimir Samsonov.
De hårde facts er at jeg taber 3 ud af 4 kampe, hvilket i sig selv ikke er særlig godt. Jeg fik ikke slået nogle bedre spillere end mig selv som håbet, så rent resultatmæssigt kan man vel sige at jeg skuffede, men samtidig må jeg jo nok erkende at jeg p.t. ikke befinder mig på et niveau, hvor jeg kan sige, at jeg skal slå Chiang og Kenji, som begge vandt de to respektive kval puljer. Kampen mod Kolarek kan siges var en 50-50 kamp. Han vandt denne gang, men jeg ved, at jeg vinder næste gang!